Byplanarkitekt Egil Fischer påbegyndte i starten af 1920’erne sin masterplan til denne unikke ferieby der var Danmarks første sammenhængende byplan for en feriebebyggelse.

For at sikre sin overordnede plan og arkitektoniske idé opkøbte Fischer jorden og udstykkede parcellerne med klausul om, at han selv og Danmarks Naturfredningsforening skulle godkende byggeriet.

Projektet tiltrak mange visionære mennesker, og i de kommende årtier voksede feriebyen frem med de karakteristiske ”Fischerhuse” af bindingsværk og det barokinspirererede parkanlæg med akser, alléer, stadion, torve og grønne pladser. Der er i området i dag omkring 200 huse med høj bevaringsværdighed.

I perioden 2014-16 er der gennemført et omfattende revitaliseringsprojekt, så linjerne i den oprindelige visionære byplan og parkområde nu, næsten 100 år efter, igen kan aflæses på stedet.

Egil Fischer

Arkitekt Egil Fischer, født 1878 udførte adskillige projekter i ind- og udland, men feriebyen ved Femmøller Strand som han påbegyndte i 1922 betragtes som hans livsværk. 

Læs mere

 

Arkitekturen

Molskroen var den første og største bygning, som Fischer tegnede og lod bygge ved Femmøller Strand. Den blev udgangspunkt for udviklingen af stedet. 

Læs mere

Kulturaksen

Langs kulturaksen er der udsyn gennem parken fra nord til syd. Aksen strækker sig fra Kirkebakken, forbi Stadion og det åbne græsområde Grønningen til stranden og havet. 

Læs mere

Den kommersielle akse

Denne akse løber på tværs af Kulturaksen og giver udsyn fra øst til vest. Den var oprindeligt tænkt som handelsstrøg og løber langs Hovedgaden mellem Vesttorvet og Østtorvet. 

Læs mere

Vesthaven

De to hovedakser er forbundet af diagonale akser. Fuglsøvej og kysten danner naturligt en diagonal afgrænsning mod sydøst, mens Vestervangen danner en diagonal akse mod sydvest. 

Læs mere

ddsdkrmrdldnmb