Femmøller strand

Denne syd-østvendte lille sandstrand ligger i læ af Mols Bjerge og er kendt for at have forholdsvis roligt vand og gode forhold for både badning og sejlads i havkajak og småbåde.

Stranden har blåt flag, og her er offentlige toiletter og adgang til drikkevand.

Femmøller Strand er en af Djurslands oplevelsespladser og udvikles løbende med kystrelaterede faciliteter. Nationalparkens mobile naturformidlingsstation neden for iskiosken er bemandet hele sommeren. Her kan man låne udstyr til at gå på opdagelse i vandkanten, og især krabbebassinet er et stort tilløbsstykke blandt børnene.

Længere mod syd, hvor stranden er mere stenet, er et yndet sted til lystfiskeri af fladfisk, hornfisk og havørred.

Historiske fotos

Strand